Ungdomstræning - ALLE HOLD ER FYLDT OP
Ungsenior/senior
Hos GBC er Ungdomsspillere inddelt i tre grupper.
Ungdom – Begynder. U09-U11
Her lærer og træner vi basis i Badminton. Alderen på dette hold er bredt og kan sagtens spænde mellem 8 år og 14. En god introduktion og læring i badmintonspillet, regler, hold rigtig på ketcheren, motorisk træning, kamptræning og eventuelt holdkampe mod andre klubber. Du bliver altså klædt super godt på, til at kunne spille badminton, selvom du aldrig har prøvet det før.
Ungdom – Let Øvet. U11-U15
Her kender du grebet på ketcheren, kender de basale regler for spil på banen både i Double og Single. Kan slå en bold fra baglinien over nettet. Det er her der bliver bygget ovenpå de basale færdigheder. Du får mindre kamptræning, men meget mere træning i de basale slag og motorisk træning. Nu begynder du at kunne mærke forskellen i dine slag, kvaliteten i boldens placeringer m.m. På dette hold forventer vi man ønsker at dygtiggøre sig og eventuelt spille holdkampe og individuelle turneringer.
Ungdom Øvet. U15-U17
Nu er det seriøst 🙂 Her er man typisk turneringsspiller, har styr på de forskellige slag – men mangler kræfter til at slå hårdt nok, den sidste finesse eller det taktiske overskud. Her træner vi endnu mindre kamptræning – det får du rigeligt af i turneringer hver weekend – men her kigger vi endnu mere på den enkelte spiller – forventer du vil dygtiggøre dig så du kan udtages til nogle af vores bedste hold til holdkampe. Vi forfiner tekniker, arbejder seriøst med benarbejde på banen – og sørger for du blive endnu bedre – så du kan stige på ranglisten – og hele tiden flytte dig mentalt og fysisk.
Denne træning er til dig der har kraft i slagene, måske har spillet Badminton før.
For spillere der har spillet før, og har masser af kraft i slagene. Vi træner typisk forfinelse af slag, taktik og teknisk træning. Derudover har vi stort fokus på benarbejde. Vi forventer du er en habil spiller, ønsker at spille holdkampe samt turneringsparat.
For nye spillere der ønsker træning i badminton. Vi fokuserer på badmintonlæring, regler, ketchergreb, motorisk træning samt kamptræning. Selvom du aldrig har spillet badminton før – kan du sagtens lære det på dette hold, og få endnu mere erfaring med badminton. Eventuelt deltage i holdkampe eller individuelle turneringer.
Dette er for spillere der ønsker at hygge sig med badminton – men ikke ønsker træning. Det er hyggebadminton om aftenen, hvor man selv har bolde med (kan købes i klubben). Der vil i år være en baneansvarlig, som vil forsøge at sætte kampe sammen så alle får spilletid. Der vil i videst muligt omfang blive fyldt op på holdet så man kan ikke forvente at kunne spille single.
Har du fri om formiddagen, ønsker et fantastisk sammenhold, og hygge både imellem kampene og før/efter badminton, skal du vælge formiddagsholdet. Over 40 entusiastiske spillere som hygger sig, holder fester sammen og hvor alt i verden ikke handler om badminton. Et fantastisk sammenhold – men meget åbne for nye friske og rørige mennesker der vil hygge sig og spille badminton med ligesindede.
MiniTON – Kommer måske til GBC i efteråret
Miniton er for de mindste, og består i træning, læring og leg sammen med en forælder. Her lærer man at være en del af miljøet, i trygge rammer med en forælder. Der er stationer, hvor mor/far hjælper barnet igennem øvelserne. Det er en fantastisk motorisk træning af de mindste – som i den grad gavner deres motoriske evner såvel på som uden for banen.