Bauhaus Glostrup

HOVEDSPONSOR FOR GBC’S KLUBMESTERSKABER 2024.

Det er i år lykkedes at skaffe en hovedsponsor til vores klubmesterskab 2024. BAUHAUS Glostrup henvendte sig positivt på en mail, bestyrelsen havde afsendt i Januar måned med flere forskellige sponsorattyper. Efter et positivt møde med Michael Nyrup, som er Varehuschef i BAUHAUS Glostrup, kom en aftale i hus, med første hovedsponsorat i 2024.

Aftalen med BAUHAUS er at gøre Klubmesterskaberne til en årlig fest i slutningen af sæsonen, hvor et års træning skal vises frem, og den dygtigste spiller i hver årgang skal kåres. Der vil være pyntet op i BAUHAUS’ røde/hvide farver, speciel klubmestertrøje, kildevand til alle udøvere samt økonomisk støtte til GBC’s udgifter forbundet med afholdelse af klubmesterskaber.

Så husk at støtte vores lokale sponsor næste gang der skal bygges om, plantes, males eller boremaskinen skal erstattes. Skal du i gang med et større projekt, kan i med fordel bede om et godt tilbud på materialer, værktøj m.m. Bauhaus er mere end konkurrencedygtige.

Tak for støtten, og troen på vores GBC’s Klubmesterskab, skal lyde til BAUHAUS og Michael Nyrup fra hele GBC’s Bestyrelse. Håber vi kan gentage succesen igen næste år.

Med Venlig Hilsen

GBC – Glostrup Badmintons bestyrelse

 

Klubmester Holdbillede